Træning

Velkommen i Match Padel Academy

Går du og drømmer om at udvikle dine padelevner eller er du måske bare interesseret i at komme i gang med at spille noget padel? Så læs med her.

Padeltræning er et dedikeret fokusområde i Match Padel og vi har tidligt stiftet vores eget træner akademi, Match Padel Academy. Her uddanner og arbejder vi med vores egne trænere så vi kan yde maksimal faglig- og professionel vejledning når du træner hos os. Vi tror på, at det bedste padelspil kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor teknik, taktik, fysisk form, mental styrke og det at have sjovt, kombineres på bedste vis.

Derfor er vores træningsprogrammer designet til, at dække alle disse områder og samtidig tilpasset dine individuelle behov. Bliv klogere på vores træningsudbud samt hvordan du tilmelder dig i teksten nedenfor.

PADEL TRÆNING FOR ALLE

Uanset om du er en begynder, der ønsker at lære det grundlæggende, eller en erfaren spiller, der ønsker at tage dit spil til det næste niveau, har vi et træningsprogram, der passer til dig. Det mener vi er vigtigt så sporten har værdi for alle slags spillere. Foruden udvikling af dit padelspil har vi stærkt fokus på det sociale og menneskelige aspekt så vi altid sikrer at du går glad fra centeret.

Træning er på mange måder det perfekte sted at starte din padelrejse og det er vigtigt for os at særligt træningen giver dig en glæde og lyst til at fortsætte din udvikling.

Vores træningspas udbydes enten i form af længerevarende træningsforløb eller ad hoc træning du kan tilmelde dig til fra uge til uge. Sidstnævnte findes i form af både holdtræning og privattræning mens de længerevarende forløb altid er på hold. Træningen udbydes som udgangspunkt for alle niveauer og aldre så vi er fortrøstningsfulde omkring at vi har noget der passer dig.

Find dit træningshold

TILMELDING TIL TRÆNING

Tilmelding til træningen foregår altid via vores bookingsystem. I bookingsystemet skal du klikke på fanen "holdoversigt" og her kan du hente et overblik over hvilke trænings- og aktivitetsmuligheder der findes i dit foretrukne center. Det eneste du skal bruge for at booke en træning i systemet er at oprette en profil. Oprettelse er naturligvis gratis.

Træneren sørger altid for træningsremedier og for at lave et program der passer dig. Du skal ikke tænke på noget som helst og hvis du er ny til sporten kan du i alle vores indendørs centre låne bat gratis.

Hvis du ikke syntes at de hold eller træningsmuligheder du kan finde er noget for dig er du altid velkommen til at kontakte os direkte. Det gør du bedst ved at gå til matchpadel.dk/kontakt og finde kontaktoplysninger på det center du ønsker at træne i. Det kan også være hvis du har spørgsmål eller tvivl til de hold og muligheder du finder. Vi står klar til at hjælpe dig i gang og kan løse det meste. Vi ser frem til at se dig!

Match Padel Academy